Vedligeholdelse af grundejerforeningens vejarealer
Grundejerforeningens veje består af dels de asfalterede kørebaner og dels de brede græsbelagte rabatter. Vejene er udført uden nogen form for kantsten eller egentlige vejbrønde til afvanding af overfladevand. Det betyder, at al regn- og smeltevand skal løbe af fra de asfalterede arealer og nedsive i græsrabatterne. Udover at fungere som fortov for gående, skal græsrabatterne altså også sikre en effektiv afvanding af vores asfalterede kørebaner. Det er en funktionel og meget enkel løsning, som gør, at vi ikke belaster kloaksystemer og rensningsanlæg med regnvandet fra vore veje. Løsningen betyder også at der er meget få udgifter for grundejerforeningen til vedligeholdelse af vejafvandingen, da der ikke skal renses og repareres vejafvandingsbrønde og ledninger.
Effektiv afvanding
Men vi kan ikke blot lade stå til. Som årerne går, er der sket det, at græs og blade er formuldet, og rabatterne er stille og roligt "vokset højere" end asfalten, hvilket betyder, at vandet ikke mere kan løbe af fra asfalten og ud i græsrabatterne og sive væk der. Så løber vandet i stedet langs med græskanten og samler sig til store vandpytter i lavpunkterne. Og når der står vand på vejene, øges risikoen for skader og frostsprængninger. Vejkassen/underlaget giver lettere efter for tung trafik, vejens levetid reduceres kraftigt, og der dannes i værste fald hjulspor, således som det f.eks. kan ses for enden af Fritz Nielsens Vej i det fjerneste hjørne af grundejerforeningen.
En anden effekt af den manglende vedligeholdelse er, når græsset vokser ud over asfalten og således holder på fugten. Det betyder, at belægningen og specielt vejkanterne nedbrydes, hvilket man kan iagttage på flere af sidevejenes vendepladser, hvor vandet ikke mere kan løbe ud i græsrabatterne og heller ikke tørres ud af solen på grund af de store træers skygge. Her er belægningen næsten er helt groet over af græs og mos, hvilket på sigt nedbryder asfaltbelægningerne helt eller delvist.
En effektiv og langsigtet vedligeholdelse af vejene starter derfor med
1. at holde græsset væk fra asfaltbelægningen
2. at fjerne træer og beplantning fra græsrabatterne, så rødderne ikke ødelægger asfaltbelægningen og så beplantningens skygge ikke forhindrer udtørring af asfalten
3. at sikre en effektiv afvanding af asfalten, så vandet ikke bliver liggende, men ledes hurtigt væk, f.eks. ved en kantafhøvling af det yderste af græsrabatterne.
Afhøvling af rabatterne
Rabatafhøvling er (sammen med retablering af vejgrøfterne) en teknik, som er blevet meget populær i takt med at der er kommet mere fokus på øget nedsivning og effektiv afvanding af vejene. Rabatafhøvlingen er en teknik, hvor man i een arbejdsgang fjerner det græs, som er groet ud over asfalten, samtidig med, at man graver af og reducerer højden i rabatten til 2-3 cm. under asfaltbelægningens niveau, med et fald på 1/10 væk fra belægningen. Således kan vandet igen kan ledes væk fra vejen og sive ned i rabatter og grøfter langs vejene.
Vores nuværende grundejerforeningsformand var for to år siden i dialog med nabogrundejerforeningen ved Studebjergslettens grundejerforening, fordi man der havde store problemer med nogle megastore vandpytter, som de mente kun kunne løses ved etablering af dyre vejbrøde og afvandingssystemer under jord til et gl. drænsystem. Rådet var herfra en rabatafhøvling så man genskabte nedsivningen til græsrabatterne, og da de satte det i værk viste det sig at være meget effektivt til at løse deres problem.
Asfaltreparationer
Typiske skader fra vandpåvirkning er lunker og revner, som igen kan forårsage yderligere og mere omfattende skader på grund af nedtrængning af vand og vandophobning i vejopbygningen, også kaldet vejkassen. Disse belægningsskader skal derfor udbedres løbende for at hindre yderligere og mere alvorlige skader. Der er løbende, også de sidste to år udført pletvise asfaltreparationer i form af udjævning af lunker og revnelukning.
Udskiftning og fornyelse af slidlaget
Udskiftning og fornyelse af selve slidlaget er naturligvis også en vigtig del af vejvedligeholdelsen, men uden en velbevaret og intakt vejkasse, underlaget, kan et nyt slidlag hurtigt blive ødelagt og investeringen være spildt. Udskiftning af slidlaget er således ikke betinget af omfanget af revner og lunker, men først og fremmest af det slid, som vejene udsættes for. Og bortset fra de første ca. 2/3 af Hostrupsvej, er der ingen af vores veje, som udsættes for nævneværdigt slid. Det skal dog bemærkes, at det seneste slidlag blev påført helt tilbage i 1993, altså for ca. 25 år siden, så det må påregnes, at der inden for en kortere årrække også er behov for et nyt slidlag på en del af grundejerforeningens vejareal.
Læs artikler om slidlag, Vejvedligeholdelse, Drift af veje, Tværprofiler, Trug og grøfter, Rabatsanering og Ny kantfræser.
Læs om vejvedligeholdelse af private fællesveje: www.asfaltindustrien.dk/Private/Vedligeholdelse-af-private-faellesveje