Efter at grundejerforeningen sidste år har fået “barberet” græsrabatterne langs vejene, er det vigtigt, at vi fremadrettet holder græskanterne ud mod vejen ved lige. Det er med til at sikre, at græsset ikke igen vokser ud over vejen, og at vi undgår unødige ekstra udgifter til vejvedligeholdelse.

Det har altid været den enkelte grundejers ansvar at skære græskanterne mindst én gang om året, så regnvand fra vejen kan løbe frit væk. Det er noget, mange af os – helt forståeligt måske - har været mindre opmærksomme på gennem årene.

Græskanterne kan vedligeholdes med en spade eller en kantskærer og det behøver ikke være en stor opgave, hvis det gøres løbende.

Tip:
Græstørvene kan genbruges i haven. De kan graves ned i jorden, hvor de med tiden formulder, eller samles i en lille bunke, som nedbrydes naturligt.